Familielandbruget er et fællesskab for mennesker med interesse for landbrug og livet på landet. Som medlem bliver du en del af en organisation, der arbejder for gode vilkår for små og mellemstore landbrug, levende lokalsamfund og det gode liv på landet.
Medlemskab af Familielandbruget sker gennem de lokale familielandbrugsforeninger. Det er derfor også den lokale forening, der administrerer medlemskab og kontingent. Kontingent og medlemsvilkår kan variere fra forening til forening, og flere lokalforeninger tilbyder særlige introduktionsordninger for nye medlemmer.
For at blive medlem skal du kontakte den lokale familielandbrugsforening i dit område. Den lokale forening kan hjælpe med indmeldelse og oplyse om gældende medlemskab og kontingent.